I går havde Doggie, min lille prinsesse, min fantastiske ven, min øjesten, mit et og alt og min helt igennem fantastiske skønne hund fødselsdag. Doggie har givet mig SÅ mange helt ubeskrivelige dejligt oplevelser, så på den måde kan jeg mærke at der er gået nogle år, men på den anden side kan jeg slet ikke forstå at der ALLEREDE er gået 5 år!! Jeg husker det som var det i går vi hentede hende…
Denne dejlige bløde kurv fik hun af mine forældre i fødselsdagsgave
(de andre 2 fik nu også en) -og de bliver brugt flittigt af alle hundene.
Sådan en halv-rund fødselsdag skal jo fejres på behørig vis og dertil hører en lagkage med følgende ingredienser: Frolic, leverpostej, torskerogn, lagkagebunde, gourmet kødmix, olivers og pedigree stænger
Først et lag med torskerogn….
Så et lag med kød-mix….
Til sidst et lag med leverpostej, 5 skrevet med frolic, olivers som krymmel og pedigree stænger som lys
Mmmm den ser lækker ud
Kan det virkelig passe at jeg ikke må smage den før gæsterne kommer????
Så pyt da, bare en lille bid
Jooo der var skam linet op med et stykke kage på hver sin tallerken oppe på bænken, så nu skulle vi ´bare´ lige have sat hundene på ved siden af hinanden – men det blæste så meget at tallerkner med kager fløj rundt og hundene løb rundt som gribbe for at få fat i mest, så man skulle være hurtig med kameraet hvis man skulle nå at få et billede af en hund der tyggede!
Doggie fik et fint får og lidt guf i gave af alle vennerne fra Hazyland-flokken
Fælles foto… Hmm Hero venter kun på at Beat spurter og Jazz venter på at Cookie spurter…. og de ved det kommer! Det er kun et spørgsmål om tid -kort tid











Drengene siger TAK for en skøøøøøøøøøn lagkage. Hero siger, at han ville ønske, at Cookie ikke havde spist så meget af hans stykke…