Ny blog

Bloggen er flyttet til: https://happyborders.wordpress.com/

Alle opdateringer vil fremover være at finde der

Udgivet i hunde | Skriv en kommentar

HTM DKK Ringsted

Lørdag den 17. juni 2023 afholdte DKK for første gang HTM stævne på DKKs faciliteter i Ringsted. Jeg har været der og træne før, så jeg kender stedet og det er oplagt til at afholde konkurrence. Der er god parkerings -og luftemuligheder, masser af plads. Det eneste jeg ikke er så vild med er fiberbunden -det er ikke fordi den ikke er god, for det er den, men man bliver bare så beskidt når man laver sit program på bare fødder 😀

Mocca var tilmeldt i HTM3 og det var dagens første klasse. Selv om vi var på forholdsvist tidligt var det allerede nået at blive 100 grader varmt, så jeg havde lidt skrubler over hvor meget/lidt jeg skulle varme op -men jeg tror jeg fik det perfekt timet! Mocca var intet mindre end en stjerne i ringen og jeg er så MEGA stolt af hende ❤

Arrangørerne havde valgt at lave præmieoverrækkelse midt på dagen, det er super fedt ved de konkurrencer hvor man gør dette. Det betyder så meget fleksibilitet for deltagerne.

Mocca endte med at blive nr. 2 i HTM3 til dagens konkurrence ❤

Jeg blev der nogle timer efter frokost -og nåede desværre ikke helt at få lukket bilen før skybruddet kom 😉

Rosetten var en vi fik fra da vi blev DKHMCH i Give den 29. april 2023.

Udgivet i hunde | 1 kommentar

Nosework 2 Helsinge

Søndag den 11. juni 2023 havde Ex-it og jeg fået plads til NW2 til Nosework Sjællands prøve i Helsinge.

Det var en varm dag, så jeg syntes med de muligheder arrangørerne og dommerne havde, var det SÅ fedt at der var taget hensyn til hundene og varmen

🐾 ventepladser var i skyggen og der var kun 1 venteplads man skulle vente på

🐾 prøven var delt i 2 så hundene ikke skulle være i bilen en hel dag

🐾 både beholder, køretøj og naturligvis indesøg var inde i haller med fin temperatur.

Ex-it og jeg var kommet på eftermiddagsholdet og skulle først møde 12.30. Under banegennemgangen, kom der pludselig biler kørende og begyndte at flytte ting ind og ud af containere i udesøget. Der blev handlet hurtigt, dommerne fandt et nyt område til udesøget i forhold til det formiddagsholdet havde.

Det hele blev godt håndteret og der blev lavet lidt om på hvordan søgene skulle tages, så først skulle jeg starte med beholder og inde, næste var køretøj og i 3. omgang så udesøget. På den måde sad søget den tid det skulle iflg. reglerne.

I beholdersøget var der 2 kilder og 2 minutter
Ex-it lavede et fint sikkert søg hvor hun først markerede på den store beholder nederst i venstre hjørne. Så gik vi lige en omgang og så markerede hun på den lille -som faktisk lå som et tærskelsøg.

25 point, 0 fejl og en tid på 29,56 sek.

Næste søg var indesøget. Her gik Ex-it faktisk direkte over til den lille kasse med nøgler (på højre billede) kom over stilte sig lige foran mig, jeg gav hende søge kommandoen igen og så gik hun over til den beholder igen, hvor jeg meldte fundet – korrekt. Jeg har altid lidt svært ved de utilgængelige, men jeg tror jeg skal være mere opmærksom på når Ex-it kommer over til mig på den måde at det kan være fordi hun ikke har mulighed for at lave sin frysemarkering.

Den anden kilde sad på en træpæl, her brugte hun lidt tid på at pinpointe, men markerede spot on. Korrekt.

25. point, 0 fejl og en tid på 28,59 sek. hvilket rakte til en 2. plads i indesøget.

Vores 3 søg var køretøjssøget, som var 2 palleløftere hedder det vel…. Jeg syntes ikke Ex-it var så meget på som når det er bil/trailer, men det kan også være fordi porten var åben og færten kom over på de ting der stod bag det bagerste køretøj. HUn var i hvert fald lidt ude, så jeg fik lavet en volte og sat hende på og så markerede hun nederst på venstre forhjul. Korrekt

Jeg valgte så at gå over til det andet køretøj hvor hun også forholdsvist hurtigt arkede på forhjulet mellem dæk og fælg. Dette var også korrekt.

Det blev til 25 point, 0 fejl og en tid på 82,41 sekunder. Hvilket betød at vi vandt køretøjssøget.

Sidste søg var udesøget. Ex-it startede faktisk med at være RET interesseret i buret med brænde (hvor kilden sad). Hun kom over kiggede på mig og (igen!) kunne jeg ikke forstå hun gjorde det allerede, jeg gav hende søge kommandoen igen og hun viste interesse i buret ved siden af, men meldte ikke noget. Vi gik videre og hun fandt den kilde der sad nede bagerst.

Der blev meldt 30 sek. tilbage så vi gik ned til der hvor hun viste interesse ved brændet, selv om der ikke var markering ved det lille bur ved siden af, tænkte jeg at måske var den utilgængelig og jeg måtte tage chancen. Det var desværre ikke korrekt.

Det blev til 10 point, 2 fejl og fuld tid på 180 sekunder.

Det blev til en samlet 3. vinder for alle 4 momenter med 85 point, 2 fejl og en tid på 330,56 sek.

Note til mig: Ved næste prøve skal jeg virkelig prøve at være opmærksom på om Ex-it har vist mere end interesse når hun hurtigt kommer og kigger på mig -og så skal jeg tænke utilgængelig.

Det var en skøn eftermiddag og virkelig et fedt område til en prøve.

Udgivet i hunde | Skriv en kommentar

Fødselsdagsfest

Den 12. maj fyldte alle Jazzlingerne 8 år. Gollum og Ex-it mødtes dagen efter til træning, hygge, kage og gaver.

Kagen var klart dagens højdepunkt ifølge Ex-it ❤

Skøn træning, både inde og ude, HTM, LP og nye tricks, men de allerbedste hunde – what´s not to like 🙂

2 sjæle en tanke – Gollum havde købt bold og godbidder til Ex-it og hun havde købt det samme til ham.

Skøn skøn dag i det bedste selskab.

Udgivet i hunde | Skriv en kommentar

Nosework Hillerød Teknisk skole

Den 6. maj havde Ex-it og jeg fået plads på endnu en NW2 prøve på Hillerød Tekniske skole. Der var nogle fede områder og nogle fede søg.

Vi startede med beholder søget hvor Ex-it markerede korrekt på den første beholder, så belønnede jeg hende, satte hende på igen og så var jeg meget fokuseret på at den første beholder efter den korrekte den sprang vi over da vi startede, så det skulle jeg virkelig huske hvis ikke hun fandt andet -jeg gav hende så ikke mulighed for at finde andet for jeg skyndte mig at melde fundet da vi kom til den beholder igen og helt uden at Ex-it havde markeret!! Nogle gange bliver føreren altså lidt mærkelig til prøver 😉

Næste søg var indesøget, et stort sløjd lokale. Ex-it fandt den første utilgængelige kilde der sad inde i den sorte reol-boks-ting. Vi fandt ikke den anden, men Ex-it var top sej og arbejdede koncentreret i alle 4 minutter, selv om hun ikke fik fært i næsen.

Vi venter på at det bliver vores tur til at komme til køretøj og udesøg.

I køretøjssøget fandt hun begge kilder og lavede nogle fine markeringer. Vi var dog lige rundt om dem et par gange før kilde nr. 2 var sikker.

I udesøget, et kæmpe stort område var der 2 utilgængelige kilder. Ex-it havde fært at den ene, men vi kom aldrig helt hen til den. Den anden fik hun aldrig færten af, men ligesom i indesøget arbejdede hun koncentreret i samtlige 3 minutter der var til rådighed.

Udgivet i hunde | Skriv en kommentar

Ex-it 8 år

Min aller bedste Ex-it fylder 8 år i dag. Tænk at der allerede er gået 8 år, det er slet ikke til at forstå -stop tiden!! Ex-it du er en ener og jeg elsker dig præcis for den du er -sjov, nem, kærlig, uartig, min tro følgesvend, fantastisk træningsmakker og jeg kunne blive ved ❤

Ex-it var min stand-in i HTM, da vi mistede hendes mor. Så for at jeg ikke skulle undvære denne fantastisk sport, måtte Ex-it træde til. Da Mocca blev klar, fik Ex-it lov til at lave LP igen som hun elsker og og NoseWork er en af hendes yndlingsbeskæftigelser. Uanset hvad, så kan jeg regne med Ex-it ❤

Åhhh hvem kan dog stå for det fjæs!!!

Det er dejligt løbende at modtage billeder og beskeder fra alle Ex-it´s søskende. Det er fantastisk at vide at de alle har det godt og alle sammen og er højtelsket i deres familier, men det har der nu aldrig været tvivl om ❤ Jeg elsker at kunne følge dem.

Altid med et stort smil

Dagen i dag, der skal vi nok ud at bade som Ex-it elsker og i morgen mødes vi med bror Golbert og bytter gaver, spiser kage, træner og bare hygger.

Kæmpe stort tillykke med fødselsdagen verdens bedste Ex-it ❤

Udgivet i hunde | Skriv en kommentar

HTM i Give

Den 29. april , allerede kl. 7 mødtes Henriette og jeg for at køre sammen mod Give hvor der skulle være HTM konkurrence, arrangeret af Jette & Helle i Klinkenborg Hundezentrum.

Turen derover gik hurtigt og nemt, parkeringen var lige udenfor hallen og der var fantastiske luftemuligheder. Selve hallen var stor, arrangørerne havde ikke prioriteret at have verdens største ring, men meget fin størrelse på 19×20 m og så ellers masser af plads til hunde og publikum. Det syntes jeg personligt er mega dejligt, at hundene ikke skal være så pressede, men der er plads til dem.

Mocca manglede kun 1 cert og ærligt skal jeg da indrømme at jeg var nervøs, det der sidste cert det gør alligevel noget. Sådan har jeg ikke haft det med de andre. Heldigvis var HTM3 dagens første klasse og Mocca var en stjerne ❤ Så kunne vi ikke gøre mere andet end at vente maaaange timer på præmieoverrækkelsen 🙂

Dagen gik nu overraskende hurtigt, der blev hygget, snakket, gået ture og spist frokost udenfor sammen med hundene.

Tid til præmieoverrækkelse, Mocca blev 2. vinder i HTM3, vandt hende 3 og sidste cert og dermed titlen DKHMCH – Dansk Heelwork To Music Champion.

Henriette og Sidsel var så søde at de havde medbragt bobler, vindruer og flødeboller. Det var en kæmpe overraskelse, men det var fantastisk at kunne fejre championatet på dagen og sammen med alle de andre deltagere ❤

Udgivet i hunde | Skriv en kommentar

NW2 på Bramsnæsvig skole

Den sidste dag i påsken den 10. april 2023 havde Hvalsø Hundevenner arrangeret en NoseWork prøve på Bramsnæsvig Skole. Jeg havde lovet at være hjælper til prøven og min bil skulle bruges til køretøjs søget.

Det betød at vækkeuret ringede allerede kl. 5, op og afsted på morgen tur med pigerne, som jeg vidste ville få en lang og lidt kedelig dag i deres bure. Vel ankommet kl. 7.30 blev bilen tømt for hunde og udstyr, hundene installeret i deres bure og bilen sat hvor den skulle.

Ex-it havde heldigvis fået en tidlig start, så jeg kunne koncentrere mig om at hjælpe når vi havde været oppe. Søgene skulle tages 2 og 2. Jeg skulle starte med udesøget. Et ret stort område der rummede både træer, lygtepæle, borde/bænke og væg. Der var 2 kilder i søget og der var sat 3 minutter af.

Ex-it fik egentlig ret hurtigt fært, men brugte lidt tid på at regne ud hvor det kom fra, inden hun markerede lidt oppe på det ene af træerne. Hun lavede en ret tydelig markering, så jeg turde sige fundet, korrekt. Jeg gik ud for at belønne og derefter satte jeg hende på igen hvor vi brugte lidt tid på at finde den anden kilde der sad ved en samling i bunden af det ene vindue. Jeg var hurtig til at melde fundet, korrekt og færdig.

Vi fik 25 point – 0 fejl – tid: 01.54,15

Næste søg var køretøjssøget. Her var der en bil og en trailer, der var 2 kilder i alt og der var sat 2 minutter af til søget.

Jeg satte Ex-it i gang med at søge og meget hurtigt gik hun over og markerede kilden på bilen. Korrekt, ud at belønne og så på igen. Som jeg husker det, var vi lige en gang rundt om traileren inden hun markerede nede på næsehjulet. Dette var også korrekt -og jeg er blevet mega god til at sige færdig 😉

Vi fik 25 point – 0 fejl – tid: 00:43,03

Beholdersøget, prøve lige at se et smukt struktureret beholdersøg. Som man kan se på billede, fortsætter det rundt om hjørnet for enden af gangen. Det er SÅ perfekt til min lille OCD hjerne 😉 Der var 18 beholdere og 2 dufte. Der var sat 1,5 min af til søget.

Ex-it lavede sådan et smukt søg, virkelig systematisk ❤ hun går i et fint tempo over beholderne, tjekker hver enkelt, men helt tydeligt at hun undersøger, så snart hun aner fært sænker hun tempoet og når hun er ved den korrekte beholder markerer hun. Den første duft var ved beholder nr. 14, jeg gik ud og belønnede og satte hende derefter på fra den anden ende og der var det så den første beholder vi mødte 🙂 -altså beholder nr. 18.

Beholdersøget gav også 25 point – 0 fejl – tid: 00:27,31. Det rakte også til en 1. vinder i dette søg.

Vores sidste søg var indesøget og DET glædede jeg mig til. Det gav sommerfugle i maven under banegennemgangen. Et stort bibliotek, masser af bøger, hylder og hvad ved jeg. Der var sat 5 minutter til søget og der var 2 kilder. Tænk at få lov at søge sådan et sted, det har jeg ikke prøvet før.

Fordi området var så stort, kunne der være lang vej ud at belønne, så jeg havde inden besluttet mig for at jeg ville belønne inde i området, men det stykke væk fra kilden som er tilladt. Grunden til at jeg altid går ud af området er at jeg VED at jeg er et fjols til at tabe godbidder. Så jeg stod og øvede mig i ventetiden på hvordan jeg kunne gøre det mest sikkert 😀

Jeg satte Ex-it i gang med at søge. Jeg elsker simpelthen den hund ❤ i starten syntes jeg hun løb rundt i en vældig fart, men det er det hun gør når hun undersøger. Det så ud som om hun fik fært ovre ved stolen, men forlod den igen. Da hun kom tilbage gik hun rundt om den nogle gange og valgte så at lave en markering. Korrekt, utilgængelig kilde. Så fortsatte vi lidt rundt i biblioteket, hun fik fært og måske markerede hun også, men jeg gjorde ikke noget så hun, blev og undersøgte videre. Der stod jeg og tænkte at nu havde hun snust rundt så længe at vi måtte videre og så vende tilbage hvis ikke vi fandt andet, så hoppede Ex-it op, kom ned kiggede på mig og jeg vaklede lidt -men valgte så at sige var der noget – hvor er den (hvor er en er min kommando til Ex-it hvis hun skal vise mig hvad hun fandt) hun gik tilbage, strakte sig og jeg meldte fundet. Korrekt. Dommeren sagde bagefter jeg var ved at have givet hende hjertestop fordi jeg ikke meldte noget og Ex-it havde vist mig det 🙂

25 point – 0 fejl – tid: 03:19,72.

Viiiildt vores første 100 point i klasse 2 ❤ Det er helt sindssygt! 🙂

Det blev til en samlet 2. plads på dagen med 100 point – 0 fejl og en samlet tid på 06:24,21. Vinderen havde en tid på 04:29,53. Næsten 2 minutter hurtigere, det er helt vildt flot.

Mens jeg brugte resten af dagen i sekretariatet var det ca. sådan her de 2 opførte sig ❤ Crate Games har virkelig gjort underværker i min burtræning med Mocca. Det er SÅ vildt.

Udgivet i hunde | Skriv en kommentar

LP i Ølstykke 2. april 2023

Jeg har genoptaget LP træningen med Ex-it, så for nogle måneder siden tilmeldte jeg hende prøven i Ølstykke. Jeg tilmeldte os Champion klassen, den har vi aldrig været oppe i før. På daværende tidspunkt havde vi ikke den dirigeret apport helt på plads, men der var stadig tid. Jeg kunne se at jeg ikke havde været til Lp prøve med hende siden den 21. maj 2021, så det er lige godt 2 år siden. Vi følte os klar og jeg glædede mig til prøven.

Vi startede med fælles øvelserne. Sit i skjul og dæk med indkald. Ex-it fik 10 point i dem begge.

Første øvelse på dagen var rundt om kegle med apport og spring. Ex-it løb fint ud og rundt om keglerne, jeg fik ikke givet sit kommandoen som jeg plejer, så Ex-it stod, da jeg sagde sit igen lagde hun sig, da jeg så skulle sige apport sagde jeg spring, hvilket resulterede i at Ex-it blev mega forvirret for man plejer jo at skulle tage apporten på vejen, Jeg besluttede bare at kalde hende til mig og rose hende. Så 0 i den øvelse.

Næste øvelse var næseprøven. Super fin øvelse og hun tog den rigtige pind, så her fik vi 8,5.
Jeg kunne allerede her mærke at Ex-it var på og normalt til prøver kan hun godt låse lidt på genstande og prøveledere, men det gjorde hun ikke her og hun var god rundt i transporterne og hun var nem at få med til alle opstarter ❤ Det har før været vores store udfordringer.

Vores næste øvelse var stillingsskiftet. De første 3 skift sit, stå og dæk lavede hun meeeega smukt, derefter rørte hun sig ikke ud af flækken. Mit gæt er efter at have set billedet at set-uppet var meget svært for hende fordi der var nogle hele vejen rundt om hende. Så det må vi træne noget mere af. Vi fik 0 i øvelsen.

Indkald med dæk og stå. Jeg kan se på videoen at jeg giver kommandoen ud for keglen som jeg skal, men jeg siger den ikke som jeg plejer. Ex-it er meget længe om at indtage første position, 2. position er fin. Vi fik 6 i øvelsen.

Så kommer vi til fri ved fod og positioner under gang. Jeg syntes hun var opmærksom i hendes fri ved fod og det føltes ikke som at jeg skulle kæmpe for det. Da den øvelse var slut, kom jeg til at belønne og prøvelederen sagde stå stille -tak for det 🙂 Ellers havde jeg nok forladt stedet, men man går direkte over i positioner under gang. Den første position var dæk med opsamling og den anden var stå med indkald. Vi fik 8 i fri ved fod delen og 8 i positioner.

Felt, jeg bad om at få en kegle i blindpoint. Det viste sig så at være en lille bitte tiny en, og det må jeg indrømme at vi aldrig har trænet på -men det kommer vi til 😉 Ex-it løb da heller ikke i lige linje ud mod den, men skråt ned mod feltet, så jeg gav hende en stå kommando og derefter en fremad og så havnede hun ude ved den lille kegle. Dirigeringen til feltet, dæk og indkaldet derfra var super. Vi fik 7 i øvelsen.

Sidste øvelse var dirigeret apport. Vi har kæmpet lidt med at løbe lige frem mod den midterste apport, da hun kigger på prøveleder og så løber hun frem mod den apport der er i den retning, men det er som om vi er ved at knække koden, men den sidder ikke i skabet hver gang og når man piller med noget så ryger der ofte noget andet, så vores dirigering som ellers normalt er god var der heller ikke altid. Vi arbejdede med øvelsen weekenden før da jeg var på Bianca kursus og hun gav også nogle gode fif som vi har trænet i løbet af ugen op til, og søreme om ikke øvelsen sad i skabet på dagen ❤ og til 8,5. Vi træner videre 🙂

Jeg syntes vi havde en rigtig god debut i champion klassen, hvor også jeg blev lidt klogere på hvad man må og ikke må. Vi endte med i alt 193 point og en 3. præmie. Nu må vi se hvad LP fremtiden bringer.

Udgivet i hunde | Skriv en kommentar

HTM i Vipperød 18-19. marts 2023

Sikke en weekend!!! Sjællands HTM Forening, aka Sidsel og jeg havde arrangeret en dobbelt HTM konkurrencen i Hund360 hallen i Vipperød. Der var tilmeldt lige over 100 starter pr. dag, det var noget mere end vi havde regnet med, men fedt med sådan en opbakning fra alle.

Da jeg jo havde stillet op med en kortere version i klasse 2 af Moccas klasse 3 program på Garbogaard, besluttede jeg at jeg ville stille hende i klasse 3 i Vipperød. Programmet er jo det samme. HTM3 var en af lørdagens første klasser, og heldigvis for det, jeg nåede slet ikke at blive nervøs fordi der også var en del vi skulle som arrangører, så inden jeg fik set mig om stod Mocca og jeg i det store opvarmningsområde, gik ind i ringen og gjorde klar. WOW Mocca var fantastisk ❤ en stort set fejlfri debut, med undtagelse af en lille twist og en gi pote. Jeg er mega stolt af hende!!

Vi endte med at blive nr. 3 i klassen OG fik høje nok point til at få vores første cert. Det var en helt vild følelse, helt ubeskrivelig.

Til præmieoverrækkelsen sidst på dagen blev Årets hunde i Border Collie Klubben også fejret og søreme om ikke også Mocca blev Årets HTM2 hund ❤

Jeg glædede mig til at komme i ringen om søndagen, meeeen her havde nervøsiteten sneget sig lidt ind på mig. Mocca arbejde som sædvanlig, det bedste hun kunne. Vi blev begge forstyrret undervejs i programmet, af en hund der skreg meget voldsomt, men det er de ting der kan ske, så det er bare at prøve og komme videre på bedst mulig måde og det gjorde vi heldigvis. Igen om søndag blev Mocca 3. vinder og nu med sit 2. cert <3. Jeg har slet ikke ord, og der kneb sig også en tårer eller 3 for denne fantastiske hund. Det var vildt at opleve.

Udgivet i hunde | Skriv en kommentar