Rekvisitdag

Emmy har et stykke tid snakket om at hun skulle bruge en trækvogn til hendes nye nummer, vi har begge kigget lidt efter noget brugbart.

I går fik jeg så en mms med dette billede og teksten: `Se hvad jeg har fået af min mor og far. Nu skal jeg se om jeg kan finde en der kan lave den om til en trækvogn.`

Jeg har måske fået mine evner til at lyde som om de rækker lidt længere end de gør når der skal bygges… for den ´ene´ var åbenbart mig. Nå, vi var begge friske på den lille udfordring så vi blev hurtigt enige om at allerede dagen efter, altså i dag – der skulle vi nok få lavet hesten om til en trækvogn.

Nu skal vi jo ikke holde Anders helt udenfor projektet, han startede med at hjælpe med at finde de materialer vi kunne bruge og komme med forslag til hvordan vi kunne gøre – og så gik vi ellers selv i gang. Første punkt var selvfølgelig at få hesten skilt ad.

Ahh hvor lang tid kan det tage – mon ikke vi er færdige om en times tid!

og få taget de ting vi skulle bruge fra den

Hmm okay, hvordan var det nu? og hvordan griber vi det bedst an?

Bund, sider og ender saves til

Skrues sammen

Mens vi var travlt optaget af byggeprojektet futtede alle hundene rundt og hyggede sig – eller stjal de afsavede materialer

Skibet var næsten lavet færdigt inden i dag, men dér skulle selvfølgelig lige lægges sidste hånd på det… Jazz tror så det er hendes nye hundekurv

Hmm grus og små sten er åbenbart ligeså fantastisk at rulle på som når der er et stykke gulvtæppe

Joo Biscuit er vist ikke særlig imponeret over projektet på dette tidspunkt, det ligner ikke en trækvogn, men en krybbe der er sat på hovedet

Hero og Whisper ser lidt mere imponeret ud

Vi skal sørge for at bore hullet, lige og midt for. Det er vigtigt at det er meget præcist for når vi skal sætte tværstangen på med hjulene skal det passe så vognen kan dreje

Nøje målt ud – og jep bordet er lige midt i krydset

Det kræver stor koncentration

Ah vi må nok hellere tjekke at størrelsen har en helt korrekt sheltie størrelse

Kom nu kom nu, vi er klar!

ohh nej ikke igen, der blev ved med at opstå små ting vi ikke helt havde taget højde for, så det bedste ville nok være at lave en ny bund… det var jo ikke en si vi skulle lave. Som sagt så gjort

Phew hårdt arbejde og tid til frokost

Mums Hero syntes det ser lækkert ud

Anders skulle selvfølgelig også have serveret lidt mad

Efter frokosten måtte hundene lige endnu en tur på marken

Godt så, mange vil jo nok tro at Anders har lavet det meste… men han er kommet med ideér til hvad vi kunne gøre og så har han bukket det lille metalhængsel som håndtaget sidder i

Det sidste hjul skrues fast

og efterspændes

ta daaa

Jazz og Biscuits nye rekvisitter

Hmm Hero tror så også det er hans nye hundekurv

Hundene har haft en fantastisk hyggelig dag – og de har taget adskillige spurtere oppe på marken…

Nårh Doggie, når det bliver lidt for meget med hunde over det hele trækker hun lidt væk

6 timer senere!!! både trækvogn og skib er færdige…. Hovedet fra hesten og flaget på masten var lige prikken over i´et på Jazz skib

Da Anders kom hjem igen skulle han lige hjælpe os med en sidste lille detalje fordi det ikke var til at save, men der skulle tages en lille bitte smule af enderne og hverken Emmy eller jeg er vild med kædesave…

Dagens aller aller sidste projekt var selvfølgelig søskendebilledet…

Men her er et tydeligt bevis på at Jazz nu kan dække og Hero kan sitte

Nøj hvor bliver det nemt at tage billeder i fremtiden 🙂

Tak for en super hyggelig dag – og næste gang skal vi så ikke finde nogen rekvisitter der er lidt udfordring i at bygge 😉

Dette indlæg blev udgivet i hunde. Bogmærk permalinket.

Et svar til Rekvisitdag

  1. Emmy siger:

    Bare Jazz ikke falder i søvn hver gang hun kommer i ringen, med den lækre hunde-kurv, som hun skal have med… de lagde sig alle sammen i den for at få en lur!!!

    Mmmmm for når vi kan bygge et skib og en trækvogn på en time eller to, så er der jo ingen grænser for, hvad vi kan, hvis vi bruger 5 – 6 timer… 😐

Skriv en kommentar